top

skip to navigation

Sideindstillinger

Marts 2009

Midt imellem en global krise og aftale om en ny skattereform - står Kalundborg Kommune og dermed også Sejerø med et gigantisk problem -nedskæringer / besparelser på Sejerø plejehjem.

Sandheden i hjemmeplejen

At Kalundborg Kommune kan "misse" 85 millioner kroner på budgettet (man ved ikke hvordan pengene er blevet brugt uden at politikerne har haft styr på det) - samtidig med at proklamere de søger 3 nye direktører og nedskære 55 stillinger i hjemmeplejen i hele Kalundborg Kommune.
Der er noget der ikke hænger sammen.
I denne tid og herovre er det så Sejerø det drejer sig om - men lad os sammen med de gode folk på Sjælland kæmpe en kamp for bevarelse af vores plejehjem i Kalundborg Kommune.
Uanset om man vil det eller ej - er der helt specielle problemer på Sejerø - det er en ø med mange ældre borgere - som også på deres ældre dage skal have mulighed for kærlig og varm omsorg - de skal ikke "BARE" sendes over til et hjem og miljø de ikke kender og have pårørende der ikke uden store problemer og udgifter har mulighed for at besøge deres kære.

Når personalet på Plejehjemmet (som er Sejerøes største arbejdsplads) igen og igen bliver presset ud i mange ændringer i forhold til almindelige arbejdsgange - så knækker kurven let - de gamle bliver utrygge når de fornemmer stress og jag blandt personalet - der måske har dårlig samvittighed over ikke at kunne nå det samme som hidtil.(bestemt udefra)
Man bruger tilsyneladende mere og mere tid på at registrere hvad man beskæftiger sig med - end at kunne give et kærligt kram eller sidde og holde i hånd i måske bare 2 min i en til tider svær tid for de ældre der er helt afhængige af det tilstedende personale.
Køkkenet har man reddet indtil videre - duften af mad fra dagens ret er sandsynligvis på vej ud - køle / frysemad er på vej ind.
At Ø udvalg og andre har holdt sig tilbage på "diplomatiets" smalle vej og ikke har gjort mere opmærksom på problemerne i forhold til almindelige borgere både på Sejerø og ikke mindst Kalundborg er fortid - nu har Sejerø Beboerforening skrevet et læserbrev - som er offentlig gjort i Kalundborg Folkeblad - hvor formanden Henry Larsen foreslår at man fyrer HK-ere i kommunen og bevarer "varme hænder" i hjemmeplejen.
Formanden for Socialudvalger i Kalundborg Kommune har nu indbudt til et dialog møde, hvor plejehjemspersonalet i kommunen inviteres til at komme med gode ideer - man kan kun håbe på at Sejerø også bliver inviteret - vi herovre forlanger ikke noget andet end lighed for loven - altså ikke mere eller flere beskæringer end på Sjælland og tag så lige en smule hensyn til øen der er helt afhængig af færgen - man kan ikke lige pludselig ringe til et vikarfirma og erstatte en syg og stresset medarbejder.
Det er virkeligheden på øen Marts 2009

til toppen

Søg



Log ind
Det sker 29/05/2010

Turismens dag på Sejerø

Turismens dag i samarbejde med VisitDenmark omfatter 63 kommuner deriblandt... læs mere

Page generated in 0.2075 seconds.