Besættelsen på Sejerø 1940 1945
040410


I anledning af 70 år`s dagen for Tysklands besættelse af Danmark 9 april 1940
Der er i det efterfølgende uddrag fra en af de første artikler på denne hjemmeside i maj 2004 med Børge Andersen og nu nye oplysninger af den nu 92 årige Thora Pedersen,Sejerby 040410
Beretningen er fortalt til A4Nyheder.dk udfra deres hukommelse, derfor kan der være faktuelle fejl - som ikke er tilsigtet
Allerede i 1938 og i begyndelsen af 1939 var der en hektisk aktivitet - Danske millitære personer kom på besøg for at udpege et område der kunne bruges til en landingsbane på øen
Det fik dog et kort forløb - et par fly blev det til, der skulle lande - men de ramte begge nogle tlf tråde og forulykkede.
Efter oprydningen der tog tid nåede man ikke at forsøge sig igen.
Den Tyske aktivitet var for kraftig i området så man opgav.
Op til besættelsen, var der tydelig aktivitet i og omkring farvandet ved Sejerø.
Tyske skibe lå tæt på øen - transportskibe og opmålingsskibe for at kunne lægge ubådsnet ud i Kattegat.Fyrmesteren på Sejerø Fyr havde travlt med at registrere de forskellige positioner af skibene.
Den 9 april var der en sand armade af skibe på vej til Norge forbi Sejerø - også mod København og Helsingør.
Der var også stor aktivitet i luften af Tyske millitærfly
Det var først da nogle delinger Tyske soldater efterfølgende ankom til Sejerø, at Sejeroboerne fik øjne op for de nye barske tider
Selvom man blev pålagt at sætte mørklægningsgardiner op for at engelske bombe / jagerfly ikke skulle ramme Sejerø, gik livet videre næsten uændret - man delte det brænde man havde på øen og fik tilsendt brunkul fra Sjælland ud over det tørv man selv kunne udvinde på øen.
De Tyske soldater havde primært sat sig på Sejerø Fyr området og Bybjerg (26m) tæt på Sejerby - hvor de havde anlæg med våben der kunne bruges mod engelske flyvere
Fyrmesteren var utilfreds med de Tyske soldaters huseren i og omkring området ved Sejerø Fyr - så han bad dem om i kraftige vendinger, at forlade området - de flyttede så et stykke væk
Tit kom der Tyske patruljebåde ind til Sejerø Havn - besætningerne var mange gange sultne og stjal mange æg fra Sejerøboerne - men de bankede også på hos de forskellige landmænd og fik de fleste gange udlevet kød og kartofler, for ikke at skabe konfrontation
I det stille var flere Sejerøboere med til at tilrettelægge tænding af markeringslys på sydsiden af øen for Engelske transportfly der skulle nedkaste våben og andre forsyninger på Sjællandssiden - ved Bjergene tæt på sydspidsen af Sejerø (Revet)
Af og til blev allierede fly skudt ned i nærheden af Sejerø - Sejerøfiskerne havde et godt kendskab til hvor de landede og sejlede ud for at få dem op af vandet - mange gange i tæt strid med Tyskerne om hvem der kom først. En engelsk pilot blev taget til fange og skulle fragtes fra Sejerø til afhøring på Sjælland / København
De 2 Tyske soldater der skulle bevogte piloten var kede af situationen og "glemte" ham på Sejerøfærgen - imens de gik på Havnsø Kro
Selvom de Tyske soldater formelt var besættelsesmagt - kunne de godt gå på Sejerø Kro og være sammen med Sejerøboerne - i opløftet stemning fandt en Tysk soldat en melon som han malede med pandehår og lille overskæg som Hitler og derefter brugte melonen som fodbold.
Det var sidst på besættelsen - at der kom mere alvor over de Tyske soldater. Indtil da havde flere gode relationer med Sejerøboerne - hvor bla en Tysk soldat nærmede sig et lille hus på sydsiden af Sejerø og bemærkede en lille pige i barnevogn - han kiggede ned for at se og til moderens store overraskelse da hun ankom, begyndte soldaten at græde - han havde selv en pige på samme alder i Tyskland.
De fredelige soldater på Sejerø blev udskiftet med veteraner fra Østfronten - de havde lettere til at trække våben - hvis Sejerøboerne kiggede lidt skævt til dem - deres oplevelser på Østfronten prægede dem.
En oplevelse som Thora Petersen husker særligt fra besættelsestiden,var da jorden under hende en dag begyndte at ryste / vibrere - selvsamme dag (fandt hun ud af senere) da 800 allierede bombefly bombede Kiel i Nordtyskland
Tyskerne var ikke meget for at Sejerøboerne stedte allierede piloter til hvile på Sejerø Kirkegård.
Da 2 allierede (Canada - England) skulle begraves, stillede en masse Sejerøboere sig bag efter rustvognen og bredte sig så meget ud at Tyskerne ikke kunne komme forbi - det forsatte helt op til kirken.
Til gengæld svarede Tyskerne igen og stillede med masser af mandskab - der på en truende måde pegede på Sejerøboerne med geværer - de 2 blev dog stedt til hvile i fred. Gravstedet er der stadig og de 2´s familier har senere været på besøg på Sejerø
Sejerø blev senere efter krigens afslutning kendt i medierne - idet en præst på øen Edward Lyse - under krigen imens han uddannede sig som præst var medlem af Studenternes Modstandsbevægelse i København.
Her var han primært med til at sende filmruller til Sverige via sin egen fiskebåd i en special indordning.
Hans opfindelse findes på Frihedsmuseet i København og indbragte ham en æresorden fra England.
Senere blev han sat i forbindelse med en likvidering af en svensk kvinde - der efter sigende arbejdede som agent for tyskerne -det er dog aldrig bevist, hvem der gjorde det- idet flere fra modstandsgruppen påstod at de havde udført gerningen