Et eventyr
010410
Ligesom i Morten Kock´s roman / spillefilm om den lille danske ø der bliver invaderet af amerikanske oliefolk, da der bliver fundet olie på en mark - kan Sejerø opleve næsten det samme - blot ude i havet NV for Gniben Fyr.
Det tyske selskab EKKO AG med hovedsæde i Flensborg og med interesse i de Nordiske lande,fortæller i en pressemeddelselse at selskabet har placeret en boreplatform ud for Sejerø - tæt på den internationale T rute - så ved fund af olie, kan de store olietankere lægge til og sejle væk inden for kort tid.
Der er dog også planer om at kunne etablere en rørledning direkte til Kalundborg, hvor Statoil har et raffinaderi.
I Bergen, Norge som er en del af det norske olieeventyr, er Dr. Hansi von Knudt fra EKKO AG der administrerer de nordiske farvande for firmaet, begejstret over placeringen ved Sejerø - Norge har snart ikke mere olie at producere - det vil give en overkapacitet i ansatte og det er på tide at finde andre løsninger bl.a i de indre danske farvande - prøveboringerne ved Sejerø er meget positive - vi kender ikke så meget til Sejerø, men har fået tilkendegivelser fra Sejerøboerne, der gerne vil bygge og vedligeholde en olieterminal.
Sejerø har også en helikopter landingsplads samt en god færgeforbindelse.
Pludselig kan Kalundborg Kommune måske opleve flere oliesheiker på Sejerø og derved nedbringe underskuddet på budgettet.
Måske er det så ikke slemt at have en ø i kommunefællesskabet.
Foto/ copyright A4Nyheder.dk