I forfædrenes spor på Saltbæk Vig
111010



Den ældste beboer på Nekselø Roar Sloth og Sejerøboeren Svend Nørrevang benyttede sig af VisitKalundborg og Kalundborg Kommune´s tilbud for at besøge Saltbæk Vig - ved Kalundborg. Området er privat eget og fredet så der er normalt ikke adgang.
Saltbæk Vig havn var i mange år i 1800 tallet den tætteste havn for Sejerøboerne - inden Kalundborg og senere Havnsø kom ind i billedet.
Når de søfarende ikke kunne komme hjem bl.a fordi vejret var dårligt - overnattede de hos "Sidse i Saltbæk" - huset står endnu - men er meget faldefærdigt.
Svend Nørrevang - havde til lejligheden fundet et søkort frem fra 1832 der viser området inden det blev drænet.
Området havde på et tidspunkt omkring 400-700 arbejdere igang som et slags "klondyke" med egen købmandshandel.
Kravet fra myndighederne var at vandstanden i området skulle sænkes med 3,4 m - en entrepenør mente at det kunne han godt klare - han nåede til 3,3m og kom så ikke videre - han opfyldte altså ikke betingelserne - fik ingen penge og gik konkurs.
Kanaler og sluser var altså gratis.
Turen blev en god oplevelse både udi blomster - hvoraf mange er sjældne - samt et væld af fugle - ligefra Havørn til trækfuglenes "sorte sol" på nordsiden af området imod Nekselø og Sejerø.
Næste tur er 30 okt. 2010 - der er alt udsolgt og over 100 på venteliste.
Der forventes flere ture i 2011