Så er datoerne fastlagt
100210

Guidede snapseture og kryddersnapsens forunderlige univers - det er selvfølgelig på Sejerø man tager til, lyder det fra flere steder i landet. For 4. år i træk arrangerer Sejerø Snaps & Dram guidede snapseture på øen.
I 2010 bliver der arrangeret 9 faste ture fra 4/7 til 28/8 på søndage kl 11-13 - mødested Revesvej i Nordby.
Udover det - arrangeres der også ture for grupper/foreninger/firmaer fra min 10 til max. 50 deltagere via www.VisitKalundborg.dk
Ud over formidling af plukketidspunkter, trækketid gives der også gode råd om filtrering samt ikke mindst smagsprøver - vi har imellem 35-50 forskellige smagsprøver -for vi udskifter hele tiden alt efter årstidens muligheder siger snapseguide Jette Møller - der sammen med Palle Laursen glæder sig til alle de gæster der vil komme nærmere Sejerø´s natur.
I de forskellige medier der omtaler turene - gøres der opmærksom på, at det ikke er en "plukketur", da naturen er følsom. Så det der tilbydes, er en inspirationstur til selv at gå igang med at kreere sin egen kryddersnaps og opleve de uanede muligheder der er af "råstoffer" for dette og hvor kun fantasien sætter grænser.
Efter turen vil der vil være mulighed for at købe den landskendte Sejerø Drammen og Sejerø Ravsnaps i refiler.