Udviklingspotentiale i tilflyttere
161110



I en pressemeddelse fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet skrives der under overskriften Udviklingspotentiale i tilflyttere til yderområder bl.a.:
"Vi hører sjældent om det, men hvert år vælger tusindvis af danskere at flytte til landets yderområder. Mange af tilflytterne er børnefamilier og ældrepar, der kommer fra en storby. De ønsker trygge og overskuelige rammer med naturen i baghaven, og de fleste tilflyttere er glade for deres bosætningsvalg. Men omkring en femtedel har planer om at flytte igen, og de begrunder det med mangelfuld service og dårlig integration i bosætningsområdet."
- videre skrives:
"Det handler om at give tilflytterne en god start og velkomst, hvor tilflytterforeninger eller lokale ambassadører kan hjælpe dem med at falde til og blive integreret. I registerdataerne kan vi se, at næsten hver fjerde tilflytter vælger at flytte igen indenfor det første år og de problemer som tilflytterne peger på kan meget vel være årsagen til fraflytningen."
billedtekst - Årstider på Sejerø - smukt - men hvad kan gemme sig under overflade - se Guldfisken 6